Digital tv og HDTV i Eriksminde.
Det nye tv skal kunne
Forskel mellem tv formater
HDTV kanaler i Eriksminde
Frit valg mellem digitalt tv og analogt tv.
Fra den 1. april 2009 sendes tv kanalerne på Eriksminde Antenneforenings kabel- og fibernet både som analoge tv-kanaler og som digitale tv-kanaler (DVB-C MPEG2). HDTV kanaler vil dog kun blive sendt digitalt og da i DVB-C MPEG4.
Det gælder for alle 3 programpakker, at såvel det analoge tv signal og det digitale tv signal er ukodet.
Alle medlemmerne kan uændret se de analoge tv-kanaler, de har i dag.
Medlemmer med fladskærm med digital tuner af typen DVB-C MPEG4 kan se alle digitale tv kanaler, med DVB-C MPEG2 tuner vil det ikke være muligt at se HDTV kanaler.
Alternativt kan købes en tilsvarende digital modtager til at klare de samme funktioner.
Med denne vedtagne metode kan medlemmerne over en årrække stille og roligt skifte fra analog tv til digitalt tv. Udskiftningen af tv apparater, videomaskiner etc. kan foretages over en periode. Ingen tvinges til her og nu at anskaffe nyt tv eller digital modtagerboks.
De danske og svenske ukodede tv signaler på de 2 landes digitale sendenet - DVB-T - vil ligeldes blive sendt i pakke 2. Pt. sendes de i DVB-T MPEG2, men fra 1. november 2009 sendes en del af de danske tv kanaler i DVB-T MPEG4.
Der vil blive talt og skrevet meget om overgangen til digitalt tv det kommende år inkl. stop for udsendelse fra de analoge sendemaster. Medlemmerne af Eriksminde Antenneforening vil med denne beslutning have frit valg mellem digitalt tv og analogt tv.
OBS: For tv apparater og digitale modtagerbokse gælder det normalt, at MPEG4 bokse kan også modtage MPEG2 signaler.
På kanalnøglen ses placeringen af de digital kanaler.